Klokken slog 04.45 og mit vaekkeur ringede. Og fortalte mig, at jeg skulle op. Dagen var loerdag d. 14 februar '09. Jeg skulle op i bad, pakke det sidste faerdig, sige farvel til min familie og min kaereste og saettes af paa togstationen i Nyborg. Malte koerte mig derned. Vi sagde farvel til hinanden da toget ankom. Foelsen i kroppen var spaending, glaede og saa en hel masse forventninger. Jeg kyssede Malte farvel og satte mig ind i toget, hvor Christina fra holdet sad og ventede paa mig. Vi var de to eneste fra Fyn som skulle med paa denne tur, saa vi havde aftalt at foelges ad i toget. Jeg satte mig ind i toget med fuld bevidsthed om, at de naeste 3 1/2 maened skulle jeg ikke se ham, men moede og laere 29 andre mennesker at kende. Da jeg havde siddet i toget i godt en halv time, begyndte jeg at stille mig selv en masse spoergsmaal.
"Hvad er det jeg laver"?? Det hele var saa surrealistisk. Og nu blev det lige pludselig en realitet. Det var endelig virkelighed. Men mentalt kunne jeg ikke forholde mig til det uventede.
Da Christina og jeg ankom til lufthavnen stod der 29 andre forventningsfulde unge mennesker. Vi begyndte hurtigt at falde i snak, og delte tanker, forventninger, ideer, raad og glaede. Man kunne virkelig maerke at folk havde set frem til det eventyr som lige var startet! Adrenalinen pumpede paa os alle, vi var helt oppe at koere og man kunne se de smaa svedperler paa panden af folk. Gruppevis blev vi tjekket ind. Der gik lidt tid med det, men da det endelig var ovre, vinkede vi farvel til de sidste som stod i lufthavnen og vi gik mod gaten.
Langt om laenge sad vi i flyet. Naeste stop var Singapore - hvor vi skulle mellemlande. Flyet var meget stort. I flyet smaa snakkede vi, og fik mad osv. Men det som optog os mest, var den tv-skaerm som var plantet i saedet foran os. Vi var godt klar over at 12 timer i samme saede, var RIGTIG lang tid.
Da vi ankom til Singapore, havde vi 2 timer, hvor vi kunne straeke ben, koebe noget vand osv. Forud ventede os 10 timer mere i et fly mod Auckland. Der var meget faa som magtede at skulle sidde i et fly, i saa lang tid - IGEN! De fleste sov paa vej mod Auckland inkl. jeg selv.
40 min. foer landing: Forventningerne er stadig lige saa store. Vi glaeder os. Vores Eventyr starter saa snart landingen indtager (:
No comments:
Post a Comment