Så sidder jeg her. EN hel uge efter jeg er kommet hjem fra Thailand af. Jeg vil gerne knytte en afsluttende blog. For der skal sQ konklussion på sådan en tur. Jeg har tænkt lidt over hvad den skal indeholde. For når jeg nu sidder her skal prøve at udtrykke hvilke følelser der florerer rundt i kroppen, så synes jeg det er lidt sværere end som så. For det er jo med blandede følelser. Jeg er nu glad for at være hjemme igen. Men HOLD K*** hvor jeg savner de 30 andre mennesker, som jeg har brugt 3,5 måned sammen med.
Jeg har oplevet en hel anden verden. En hel anden kultur. Jeg har set ting og prøvet ting, som jeg aldrig havde forestillet mig, at jeg ville turde gøre. Men de vilde ting, har virkelig også løftet mig i så høj en grad, at jeg godt selv kan mærke hvor stærk jeg er, hvor godt jeg har det og hvor glad jeg er. Men okay, der skal virkelig også Exceptionel meget mod til at springe ud fra et fly – gentagne gange. Eller endnu værre – at bungy jumpe. Forestil jer, den elastik som man hænger i, ikke består af andet end små elastikker som man bruger til at lave perlekæder af. Bare tonsvis af dem. Det er virkelig skræmmende at tænke på, når man står og skal springe 134 meter og skal tage et enkelt hop. Men det er jo bare et hop – som vi siger. HAHA men for pokker, det kræver jo enormt meget mod, at stå deroppe. Ha ha. Mange spørger mig, hvordan jeg turde gøre det. Jeg spørger bare, hvordan kan man lade være?? Man får da det vildeste kick!! Griner..
Jeg har gennem min rejse, fået fortalt – ”at jeg er HELT VILDT MEGET Mie”. Og at jeg nok skulle have overvejet at rejse ALENE. For jeg kunne have overlevet ude i ørknen.
(Signe, jeg tænker på dig, når jeg tænker vores snakke igennem, og speciel den, hvor du fortæller mig, at det er så misundelsesværdigt, at jeg er som jeg er: "HELT VILDT MEGET MIE" ;) )
Nogen gange er man også nødt til at prøve nogle ting af, før man kan finde ud af hvad man bør gør i fremtiden. :) Jeg tror ikke selv, at jeg var klar over, at jeg var så selvstændig. Men det er super fedt, at opdage disse færdigheder på den måde :)
Den her rejse, har også givet mig muligheden for at lære mig selv bedre at kende. Og det er så fedt at man har knoklet, lært af og udviklet sig og kan sidde tilbage og nyde af det gode resultat.
De fleste så mig som en utrolig stærk pige.
”Hvad jeg ikke dør af, gør mig kun stærkere” – et ordsprog som jeg har levet efter. Og jeg tror også, at det har været én af årsagerne til at jeg er kommet så langt.
Og det bedste af det hele, er – at nu skal jeg ud og ”være SÅ MEGET Mie”. Intet over – intet under! Bare gennemført original!
Jeg tror ikke, jeg lyver, når jeg siger: At for første gang i mit liv, så har jeg mærket hvad lykkefølelse, VIRKELIG er. Og den følelse er Så kraftig, at det halve kunne være nok. Jeg tror der er mange meninger og man kan sætte mange begreber herom, men jeg er sikker på det her har givet mig hvad jeg har brug for.
Der findes SÅ mange smukke ting ude i den store hvide verden. Og jeg er endnu mere klar på, at skulle ud og udforske mere af den.. Jeg er klar om et år igen, og så skal Frk. Kronbær ud og rede resten af verdenen. Jeg er nødt til at leve livet mens jeg kan, og inden, at det bliver ALT for alvorligt, med alt hvad sådan noget indebærer.. ?? ;)
Jeg har set, følt og mærket hvor vigtigt det er, at være glad og gøre de ting som man har lyst til, og holde sig fra det man ikke føler lyst til. Det er så uhyre vigtigt, at man føler efter i maven, hvad man tror, vil komme en til gode. Nogen gange er man også nødt til at satse alt hvad man har. Og så en gang i mellem, så skal man altså lade hjertet råde. Det er nok også de ting, som man vinder størst på!
Jeg har indset, hvor vigtigt det også er, at huske på hinanden. De medmennesker som man omgives og holder af. Hvor vigtigt det er at fortælle dem, at man holder af dem, og at de gør en glad. Jeg synes selv, at man ofte kan tage de små ting i hverdagen, lidt for givet. Jeg vil i hvert fald bestræbe mig på, at huske at fortælle mine veninder, venner og familie hvad de betyder for mig.
Mine veninder betyder ALT for mig. Og de skal virkelig have en stor tak, for at de er som de er. Og at de har været der hele vejen igennem. I er virkelige uundværlige! Jeg føler mig SÅ HELDIG <3
Tuesday, June 2, 2009
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment