Bjergbestiger eller ej! Jeg har sQ besteget et bjerg!

Fredag d. 13 marts '09:
..... Og jeg kan ikke sige andet end det var SAA fedt. Men det er ALT jo hernede. Alt er vildt, fedt og fantastisk! Og saa langt fra virkeligheden og den danske hverdag. Det er vidunderligt.

Hvis man kender en smule til Ringenes Herre og jeg saa siger Mount Doom! Saa ville det have vaeret lige saa fedt at kunne sige, at jeg har besteget det bjerg! Men paa trods af, at vejret ikke lige var til det denne dag, og at der laa sne deroppe - var det et NO GO at tage det bjerg med.
Men men men! Naar alt kommer til alt - saa er det da lige saa fedt at sige, at man har besteget et bjerg! Det kan jeg leve meget HOEJT paa! Og det var jeg! Jeg var saa hoej da jeg var faerdig med 19.4 km lang rute.
Da jeg fik at vide at det KUN var 19.4 km vi skulle vandre, taenke jeg, at det kunne vi da nemt klare. Men da vi aftenen foer, havde briefing og fik at vide, at denne her tur altsaa var RIGTIG haard og man virkelig skulle overveje om man skulle vandre den. Pernille - vores leder, talte virkelig ogsaa for den. Hun malede virkelig fanden paa vaeggen. Og fortalte at der var i hvert fald en times koncentreret trappe-gang. Jeg satte mig op til den her trappegang! Jeg saa virkelig frem til det. Og taenke: HELT SIKKERT!! Mie skal satme have gode balder naar hun lander i det der DK til sommer! Skuffende tog det mig 20 min at gaa de trapper og det var PAA INGEN maader saa haardt som det blev lagt ud. For nogen: JO! Men personligt, saa har jeg overvejet om jeg har forberedt mig liiiidt for meget - MENTALT! Jeg gik og ventede paa at den her skulle komme: At jeg var ved at opgive og at jeg skulle presse mig selv: Kom saa Mie Kronbaer! DU kan sQ godt det her! Men det kom ALDRIG.

Nu skal det heller ikke lyde som om at det var Piece of cake! For det var det sQ heller ikke. Det var da haardt, da vi skulle klatre rundt og det gik opad og saa isaer da terraenet var: STEN..
Allervaerst var da, det gik nedad. Og KUN NED! My god! Det var haardt i mine taeer. Men jeg kan kun sige en ting til den her 4 timers lange tur: Thank God for mine vandrestoevler! :) Dem var jeg godt nok glade for! Ikke en vabel som saa mange andre fik.. ;)

Da vi var kommet igennem og jeg fik reflekteret over turen fik jeg foelelsen af LYKKE! Jeg var saa lykkelig, at jeg kunne have graedt! Jeg var saa hoej. Det kan slet ikke beskrives! Jeg har besteget et bjerg. Og jeg ville goere det igen, hvis vi faar muligheden for det :)

Om aftenen skulle vi ud for at spise. Og fejre Line's foedselsdag. Det var super hyggeligt. :)