Routebourn

Mandag d. 30 marts '09:
Dag nr. 2 blev sat igang kl. 9 om morgen, hvor alle havde spist morgenmad og var klar med oppakning til at gaa de sidste par kilometer. Jeg var virkelig klar med godt mod og masser af energi.
Men det var der desvaerre ikke alle som var. Blandt andet Mette. Hun var saa udmattet. Og var koert helt ned, efter gaarsdagens episode. Jeg har aldrig set noget lign. Man kunne naermest beskrive det med Personlighedsskift. Hun var slet ikke den Mette som vi kender hende. Hun ville ikke indtage noget mad eller drikke og havde det bare daarligt - fysisk og psykisk.

Vi var Gry, Signe, Katrine, Cecilia og jeg, som naermest maatte slaebe Mette hele vejen. Mette havde nok en af de tungeste tasker af alle. Her vendte jeg mig om, og tog en for holdet. Jeg tog Mette's taske. Og hun tog min. Som, som sagt ikke var saa tung. Men lige meget hjalp det. HUn var ikke til at slaebe afsted. Vi var lidt tidspresset fordi, vi skulle naa det til kl 2. Saa vi gjorde alt for at faa hende til at gaa liiiiidt hurtigere. Musik i oererne og chokolade i kaeften og saa er det bare afsted, Mette-pige.. Det gik heldigvis for en stund. Men det var et slapt tempo.

Jeg gik i min egen verden, med musik i oererne: "The world is mine" (Hvad ellers?). ;)
Og jeg gik her og taenkte utrolig mange ting.
En af de ting som kan faa et kaempe smil paa mine laeber i saadan en situation er tanken om, hvor vildt det er, at man bestiger et bjerg. Jeg mener, man kan nok som saa bestige sine livs bjerge psykisk. Og det fede er at naar man kommer hjem og man saa lige har lidt modstand i livets psykiske bjergbestigning - saa skal man lige stoppe op og taenke tilbage paa den dag, hvor man gik The Routebourn! For det var noget som trak taender ud - for nogen ;)
Jeg har besteget psykiske bjerge og nu ogsaa fysisk.
Men mine tanker faldt ogsaa hen paa, at naar man skal vandre saa meget og saa mange km. Saa skal man nok som saa have en kende kondi. Men hvad goer den, hvis du ikke har mod eller er psykisk staerk i visse situationer. Rigtig nok, er det ene afhaengigt af det andet - men jeg er sikker paa, at hvis man ikke har et maal, et mod eller viljen til det - saa faar man virkelig svaert ved det.
Der floej ca. 120.000 tanker igennem Mie's lille hoved paa de to dage.. ;)
Det var saa fantastisk en tur. Og jeg er glad for jeg kom igennem den. Det var saa fedt. Og ja! Jeg har hoejst sandsynlig faaet et kick af det her. Hvor underligt det end kan lyde.. ;)


P.s.
Winners must have two things:
Definite goals and burning desire to achive them!