Happy Birthday to Mii :)

Soendag d. 29 marts '09:

"Idag er det Mie's foedselsdag: Hurra, Hurra, Hurra. Hun sikker sig en gave faar, som hun har oensket sig i aar - med dejlig chokolade og kage til".

Saadan loed mogensangen da hele holdet kom brasende ind paa mit vaerelse denne fantastiske soendag morgen kl. 06.30.
Gaven blev overrakt og bestod af en kasse som var beklaebt med *GULD*GULD*GULD* og atter GULD. Haha det var den fedeste gave. For ALT var i guld. Selv mine Havana slippers er i GULD!! OH MY GOD!! I LOVE THEM SOOOO MUCH!! ;) haaha Der laa saadan nogle guldmoenter fra Starbucks.
Citat: Can I buy some coffee for thoese money?? ;) hehe Noooot!! De er af chokolade.. Men flotte er de da.. De er jo beklaebt med GUUUUULD! ;)

Der var endnu en overraskelse ude i koekkenet. Uuhh.. To af pigerne havde staaet NOGET tidligere op for at bage boller.. Uuhh it was soo amazing. :) Dejligt, rigtigt at blive forkaelet paa ens foedselsdag :)
Viderehen, skulle vi jo med bussen kl. 07.45 - for vi skulle jo ud og vandre i bjerge :) Vi skulle gaa 37 km - oppe i bjergene. Og det var saadan en tur hvor vi skulle overnatte en enkelt nat deroppe. Saa vi skulle have rigeligt med forsyninger med. Vi skulle ogsaa have vores egen sovepose med og mad til 3 maaltider. Men jeg fik det hele proppet ned i min mini-udgave af en backpacker. Saa jeg havde heldigvis ikke meget at slaebe paa som alle andre ;) Det kunne jeg godt lige rumme. Forstaar slet ikke hvad de andre har haft med, men deres tasker var i hvert fald store og tunge.
Den foerste dag, gik vi ca. 20 km. Og det var altsaa et teraen uden lige.
Det var klipper, det var sten, det var vand, det var mudder, det var HAARDT og det var svedigt - paa mange maader ;)
Da vi kom til hytten, var de fleste kommet igennem turen, vi manglede lige Johan, Lisa, Anna og Mette. De kom ca. en time efter jeg var kommet ind, med Signe, Gry, Katrine og Cecilia.

Paa forhaand, var vi blevet frabedt, at gaa denne tur ALENE!

Da Anna, Lisa og Johan kom ind, spurgte vi om de havde Mette med. Og til at starte med sagde de nej. Vi troede grav alvorligt at de tog pis paa os. Ingen havde Mette med sig. Vi begyndte at gaa rundt i hytten og de forskellige sovesteder, for at se om hun var vaeltet om af udmattelse. Men hun var ikke at finde. Klokken blev mere og mere, og folk blev mere urolige for hende. Klokken naaede halv ni, og der var solen for laengst gaaet ned. Vi maatte finde ham som var ansvarlig for hytten saa han kunne tilkalde hjaelp. Mette var stadig oppe i Bjergene. Dybt forfaerdeligt.. Himmel og jord var lige ved, at blive sat i bevaegelse..
Kl. Ni roeg alle ud, for der kom Mette. Der var mange af pigerne som graed. Mette havde maatte loebe meget af vejen. Og var helt udmattet. Det var en lidt underlig oplevelse. Der var mange foelelser som stroemmede igennem.
1. at hun var blevet advaret om IKKE at gaa alene og vi var dybt frustreret over dette.
2. Det er idioti at gaa saadan en rute alene. (Vi har det dokumenteret fra Mette paa video - at hun er helt enig)!! Never again!!
Aftenen sluttede af med, at pigerne havde taget bagte muffins med og jeg fik endnu en foedselsdagssang :) Og bagefter en engelsk udgave, saa ALLE sang med. Det var soedt :)